Tlf. +45 7020 0002
Skriv en email

Seværdigheder nær Blåvand

Se sommerhuse i Blåvand
Tirpitz stillingen 1.930408166401
Som en del af Atlantvolden påbegyndte den Tyske besættelsesmagt i 1944 at opføre kanonstillingen Tirpitz ved Blåvand. Den skulle sammen med batteri Grådyb på Fanø sikre indsejlingen til Esbjerg havn. Planen var, at Tirpitz skulle være operations klar i september 1945. Det blev den aldrig, dels fordi befrielsen kom i Maj 1945 og og dels fordi en del af materialet ikke kom frem. Blandt andet lå de fire kanonrør på Guldager station ved Esbjerg. Broerne ved Varde kunne ikke bære de 111 tons tunge kanonrør. I dag er der opført et nyt, stort og spændende museum over de gamle rester af Tirpitz.
Læs mere
Adresse: Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand
Se på kort
Blåvand Zoo 2.6892055395389
Tag familien med på tur. I Blåvand finder du vores lille hyggelige zoologisk have med mange forskellige sjove dyr. I parken har vi i øjeblikket over 400 dyr. Vi er en lille hyggelig zoologisk have med mange klappedyr: Geder, kaniner, heste, grise, æsler og marsvin samt en lang række af eksotiske dyr. Vi har bla. kænguruer, kameler, zebraer, struds, los og mange forskellige aber. Blåvand Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se hvide løver og røde kæmpekænguruer.
Læs mere
Adresse: Øster Hedevej 1, 6857 Blåvand
Se på kort
Fiskeri og Søfartsmuseet 16.855222997048
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg byder på spændende oplevelser for hele familien. Museet er delt ind i forskellige udstillinger: Gå en tur gennem saltvandsakvariet - du kan ikke undgå at fascineres af fiskenes geniale tilpasninger til et liv i vand. I udstillingen fortælles om fiskeriet på de forskellige arter, og du kan møde akvariepersonalet og få mere at vide om fisk og havdyr. I det lave bassin i midten er det tilladt at røre ved fiskene: hajer, rokker og krabber. I oceanariet kan man blandt andet se sømrokker, helleflyndere, rødhajer, havål, guldbrasen og torsk. I sælariet vises de to sælarter, der træffes i vore farvande. Spættet sæl der er den mest almindelige art, og den mere sjældne gråsæl. Sælerne kan ses både fra bassinkanten og gennem en 15 m bred undervandsrude. Fiskeri- og Søfarts museet er et landsdækkende specialmuseum for dansk fiskeri og dækker det historiske fiskerierhverv i alle aspekter – fra middelalderens store sildefiskeri i Øresund til nutidens forsøg på at bevare et bæredygtigt fiskeri i Nordsøen. Udstillingen "Vadehav og Verdenshav" fortæller om søfarten i det danske Vadehav fra vikingetiden til i dag. Hovedpunkter i historien er Ribe, Fanø og Esbjergs søfart. Frilandsudstillingen viser, hvordan kystfiskerlejer, småhavne og træskibsværfter så ud i årene omkring 2. Verdenskrig. Alt er bygget op ved hjælp af originale bygninger, som er flyttet fra Esbjerg havn til museet samt ved rekonstruktioner af huse, som tidligere har ligget på havnen eller langs kysten. Dertil kommer en mængde fartøjer, hvoraf nogle kan ses på kystlandingspladsen og andre på værft eller i havnen, mens en række mindre fartøjer udstilles i åbne magasiner i et par af værftsbygninger.
Læs mere
Adresse: Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg
Se på kort
Varde miniby 20.265707010173
Oplev Varde by anno 1866. Byen er opført som tro kopi i størrelsesforholdet 1 - 10. Alle byens huse og kirker er opført i originale materialer, mursten, tegl og træværk, udarbejdet i de rigtige størrelses forhold af minimurerne, de 12 frivillige som hver dag året rundt bygger og vedligeholder byens huse. Man kan gå rundt i byens gader, på brosten og kan selvfølgelig kigge ind i de gamle huse. Minibyen har selvfølge eget byråd med borgmester, viceborgmester, byråds sekretær, byråds kasserer og almindelige byrådsmedlemmer.
Læs mere
Adresse: Enghavevej 23, 6800 Varde
Se på kort
Bork Vikingehavn 30.508801866453
Når du træder ind gennem porten til Bork Vikingehavn, træder du 1000 år tilbage i tiden. Du kan gå rundt i de rekonstruerende langhuse og se, hvordan vikingerne boede og arbejdede med forskellige håndværk. Tænd et lys i den flotte stavkirke eller læg et offer i offerlunden og se det håndlavede”Bork Tapet”. Besøger du Bork Vikingehavn, når der er ekstra levendegørelse og levende historie, får du en oplevelse for alle sanserne, og børnene kan prøve forskellige aktiviteter. Besøger du Bork Vikingehavn i de rolige perioder, får du ro til at fordybe dig i det smukke håndværk og studere detaljerne i vikingehusene. På Bork Vikingehavn kan børnene opleve vikingetiden på egen krop. Lad børnene sejle med små vikingeskibe i voldgraven, klæde sig ud i vikingetøj, spille vikingernes spil og prøve kræfter på vikingelegepladsen.
Læs mere
Adresse: Vikingevej 7, 6893 Hemmet
Se på kort
Hvide Sande og badestrande 48.477216006195
Her får du listen over de 10 bedste badestrande ved Hvide Sande. Seks ved Vesterhavet og fire ved Ringkøbing Fjord. Vi anbefaler strandene ved Hvide Sande og Søndervig, som er de eneste med livreddere.
Læs mere
Adresse: Parallelvej 58, 6960 Hvide Sande
Se på kort
Fiskeriets Hus 48.769199970178
Fiskeriets Hus er et lokalhistorisk museum med både ferskvand- og salt vands akvarier. Stedet fortæller om Holmsland Klits historie før, nu og i fremtiden. I vores saltvands akvarium kan du se et bredt udvalg af fisk og bunddyr fra Nordsøen. Vi har blandt andet spændende hajer, flotte pighvar og sjove fladfisk. Akvarierne er en gengivelse af naturen med gemmesteder for fiskene i sandbund, bag sten eller vragstumper. Når du besøger akvariet, så prøv for eksempel at finde vores vraglevende berggylt. Den lever på vragrester på bunden af Nordsøen. Og kan du mon finde de næsten usynlige fladfisk skrubber og rødspætter? Eller gå på opdagelse efter pighvar og søtunge, som er superdygtige til at kamuflere sig på havbunden, så de ikke så let bliver opdaget af andre rovfisk.
Læs mere
Adresse: Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande
Se på kort
Hvide Sande 48.826733879986
Oplev Hvide Sande. En skøn havneby med mulighed for indkøb og hyggelige restauranter. Her er også surfingcenter. Hvide Sande er bygget op omkring havnen, som er en af Danmarks største fiskerihavne. Her er mulighed for fiskeri og her er skønne strande med masser af plads til badeture, leg, og gåture langs kysten.
Læs mere
Adresse: Troldbjergvej 4, 6960 Hvide Sande
Se på kort
Lyngvig Fyr 53.911464050165
Det nyeste af Danmarks fyrtårne ligger på Holmsland Klit – blandt feriehuse og camping pladser og det rager godt op i Landskabet. Lyngvig Fyr er det sidst-byggede fyrtårn langs den jyske vestkyst. Fyret blev bygget i 1906 og tændtes første gang den 3. november. En tragisk ulykke på havet i 1903, hvor 24 søfolk mistede livet, gjorde udslaget til, at man gik i gang med byggeriet. Fyret står på en 17 m høj klit og er 38 m højt. Der er 159 trin til udsigtsbalkonen og dertil kommer 69 trin fra foden af klitten. Lyset fra fyret ses meget langt væk – i klart vejr optil 50 km. Fyret har i dag ingen funktion for søfolk, men er et dejligt vartegn for hele området.
Læs mere
Adresse: Holmsland Klitvej 105, 6960 Hvide Sande
Se på kort
Ringkøbing 58.330818259235
Du er knap nået til Ringkøbing, før du betages af de gamle, lave rødstenshuse, de brostensbelagte gader, havnen og de spændende detailbutikker. Ringkøbing er en af de ældste og mest velbevarede købstæder i Danmark, og ligger flot i landskabet langs den smukke Ringkøbing Fjord. Den gamle bymidte med torvet og kirken som omdrejningspunkt er utrolig smuk og velbevaret. Alt i byen er nænsomt restaureret, og der gøres rigtigt meget for at bevare store dele af "det gamle Ringkøbing" i den oprindelige form. Resultatet er tydeligt, når man slentrer rundt i centrum. Torvet i Ringkøbing prydes af det gamle rådhus og af Hotel Ringkøbing, der er indrettet i en flot bindingsværkbygning fra ca. 1600. Omkring torvet er hyggelige udskænkningssteder, hvor man slapper af til musik i sommermånederne. Byen summer af mennesker, der nyder det store udvalg af butikker og de forskellige aktiviteter. I Juli og August er det er det en hyggelig oplevelse at følges med vægterne rundt i det gamle ringkøbing. De går fra torvet kl. 20.00 og turen vare en god times tid.
Læs mere
Adresse: Torvet 18, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Vægterne i Ringkøbing 58.343950172176
Når kongen i gamle dage udråbte en by til købstad, var en af kravene, at der i byen skulle være et vægterkorps. Nu måtte man jo handle med penge. Vægteren skulle opretholde ro og orden i byen om natten. Vægteren var bevæbnet med en morgenstjerne og som regel også en kårde. Når han gik sin runde i byen foregik det med sang. Vægter versene synges for hver hele klokketime hen over natten. Alle vers starter med: "Hov vægter, klokken er slag’n" og så klokkeslettet f.eks. "syv". Ganske praktisk, da almindelige folk normalt ikke havde ure og i øvrigt kunne øvrigheden på denne måde konstaterer, at vægteren nu også gik sine runde og ikke sad og sov. I dag kan man stadig følge vægterne på deres ture rundt i Ringkøbings gader. Vægterne går hver aften i juli og august. Turen er gratis og vare ca. en time.
Læs mere
Adresse: Torvet 18, 6950 Ringkøbing
Se på kort
De 5 baderegler 61.491174352354
Følg de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med opmærksomhed. Derfor har TrygFonden sammen med Dansk Svømmeunion udviklet 5 enkle baderåd, der indeholder de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du færdes på stranden. De 5 råd samler og forenkler de mange baderåd, vi har hørt gennem tiden og skaber opmærksomhed omkring de vigtigste forudsætninger for, at du kan nyde livet på stranden uden at sætte det på spil. 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alene i vandet 3. Læs vinden og vandet 4. Lær stranden at kende 5. Slip ikke børnene af syne
Læs mere
Adresse: Badevej 27, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Pas på strømmen når du bader 61.523006232013
Langs med kysten er der der revler,- små sandforhøjninger under vandet parallelt med kystlinien. Af og til opstår der huller i revlerne, hvor det opdæmmede vand bag revlerne kan komme ud igen. Disse huller kaldes "hestehuller" eller "revlehuller". Ved og i hullerne er der stærk udadgående strøm. Når man bader og bliver fanget af strømmen går det ofte galt og vi høre om drukneulykker. Bliver man fanget i et revlehul, skal man først og fremmest forsøge at bevare roen, og svømme væk fra hullet, langs med kysten. Så snart man er kommet ud af hullet og dermed strømmen kan man begynde at svømme ind igen og kommer ofte meget hurtigt ind hvor man kan bunde igen. Læs mere her: https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/revlehuller
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 189, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Søndervig Sandskulptur 62.105286692514
12.000 tons vestjysk sand blive forvandlet og formet til spændende kunst. Sand er et skrøbeligt materiale at arbejde med. Derfor bruger professionelle sandskulptører en helt speciel form for sand til deres skulpturer. Sandet skal indeholde de helt rette korn og have et ganske bestemt lerindhold. Først bliver sandet stampet til store firkantede blokke. Blokkene bygges ovenpå hinanden én efter én, ligesom byggeklodser. Under stampningen bliver sandet overhældt med vand for at få det til at binde bedre. Når blokkene har den ønskede højde, går sandskulptøren i gang med at udforme sin skulptur. Han begynder ved toppen og arbejder sig gradvist nedad. Skulptøren skal hele tiden holde øje med, at proportionerne er korrekte. Der er ingen fortrydelsesret. Helt specielle forhold gør sig gældende, når flere skulptører i fællesskab udformer de helt store skulpturvægge i op til 7 meters højde.Det tager ca. 60 timer - og 25 tons sand - at lave en 4 meter høj sandskulptur.
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 44, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Børn og turen til dit sommerhus 62.164001698738
FÅ EN BEDRE FERIETUR. Vi har allesammen prøvet det: Kufferten er pakket, bilen er pakket og klar, vores hus er lukket og NU starter turen. Aldrig så snart vi har forladt vor hjemmelige destination, lyder det fra bagsædet: HVORNÅR ER VI DER??? Det kan blive en lang lang tur! Derfor kan det være en god ide at planlægge turen, også for de små, eller lidt større eller de unge "næsten" voksne. Der er 2 metoder som i øvrigt kan kombineres efter behov og temperament: 1 Medbring underholdning/aktivering i bilen 2 Planlæg et eller andet undervejs. I dag har de fleste en tablet eller mobiltelefon med spil. Man skal måske have et nyt spil til turen. Det kan være en god ide at have regler for hvor lang tid, man må spille af gangen. Det kan anbefales at have lidt forfriskende, vand, frugt, en sandwich eller andet. Undersøg hvilke attraktioner man passerer undervejs. Det kan være en spændende by, eller en herregård eller slot som danner rammen for en oplevelse. Rundt i Danmark er der mange forskellige actionparker som alle er spændende at besøge, både for de store men også men også for de små. Måske køre man alligevel forbi attraktionen eller seværdigheden på ud eller hjemturen. På denne måde kan man spare en masse tid på feriestedet.
Læs mere
Adresse: Uglkærvej 8, 7500 Holstebro
Se på kort
Legoland 62.176410101366
Gå på opdagelse i masser af små oplevelser fra hele verden i Miniland. Oplev fem af verdens højeste bygninger i WORLD’S TALLEST i Miniland. I LEGOTOP kan man 36 meter over jorden få overblik over de 65 mio. LEGO klodser. Og prøv de mange attraktioner. Få det ultimative LEGO® NINJAGO® sus i den interaktive LEGO NINJAGO The Ride, hvor man skal mestre elementerne ild, lyn, jord og is i 3D. For uden Din hjælp kan ninjaerne ikke bekæmpe The Great Devourer. Vov dig ind i spøgelseshuset Ghost – The Haunted House til hårrejsende myrekryb og mærk det frie fald i Polar X-plorer. Nyd duften af nybagte snobrød i indianerlejren. Eller legotoget, eller .... her er rigeligt for både store og små til en hel dag.
Læs mere
Adresse: Nordmarksvej 6, 7190 Billund
Se på kort
Gram Slot 62.916741497429
I det herrens år 1231 blev det skrevet i jordebogen, at Kong Valdemar ejede jord for 10 mark guld i Gram. Det var mange penge dengang – og det var starten på Gram Slot. I Middelalderen var Gram Slot en vigtig borg. For lige her ved Gram førte landevejen mellem Haderslev og Ribe over Gram Å, så her kunne man opkræve told af alle de mange vejfarende og købmænd, der skulle forbi med deres varer. Og der var mange, for ruten mellem Haderslev og Ribe var – og er – den korteste afstand mellem Lillebælt og Vesterhavet. I dag er slottet en moderne virksomhed, med egen koncertsal, eventplads med plads til 50.000 gæster, slotskøkken og ferielejligheder, her er rundvisning på slottet, og endelig er slottet ramme om et af Danmarks største økologiske landbrug. I dag er slottet åbent for offentligheden. Her er gårdbutik og café. Og det er muligt at leje en ferielejlighed, i de gamle tilhørende ejendomme, f.eks i chaufførboligen, eller mejeribestyrer boligen, eller i den gamle avlsgård. Se venligst Grams Slots hjemmeside for yderligere info.
Læs mere
Adresse: Slotsvej 54, 6510 Gram
Se på kort
Strandingmuseet St. George 89.745239056957
Her fortælles om dramatiske strandinger ved Vestkysten og lokalbefolkningens møde med søfolk fra hele verden. Titusindvis af søfolk har gennem tiden mistet livet ved strandinger på den jyske vestkyst. Den største strandingskatastrofe fandt sted juleaftensmorgen 1811 på havet ud for Thorsminde, da de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence strandede og næsten 1400 søfolk mistede livet. På Strandingsmuseet kan man følge skibene på deres sidste rejse og gå på opdagelse på HMS St. George's banjerdæk med unikke effekter fra de to skibe bjærget fra havets bund. Strandingsmuseum St. George’s marinarkæologiske ansvarsområde er den danske del af Nordsøen fra Thyborøn i nord til den dansk/tyske grænse i syd, samt de kystnære fjorde og åer i området fra vestkysten til den jyske højderyg. Museets undersøgelseskompetence er afgrænset til nyere tids vrag Den nuværende samlings væsentligste elementer er de bjærgede genstande fra HMS St. George og HMS Defence. Her ud over rummer museet genstande fra andre strandinger ved den jyske vestkyst.
Læs mere
Adresse: Vesterhavsgade 1E, 6990 Thorsminde - Ulfborg
Se på kort
Holstebro Musikteater 91.870511291883
Holstebro Musikteater er altid et besøg værd. Her kan man opleve flot opsatte teaterstykker eller koncerter, i alle genrer. Næsten alle former for underholdning opføres i musikteateret eller i Black Box Theater & Dance. Den kongelige Ballet´s balletskole holder også til her. Det anbefales at følge op på Holstebro Musikteters hjemmeside med henblik på program mv.
Læs mere
Adresse: Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro
Se på kort
HighPark - Sønderjylland 94.405744864505
HighPark er en spændende udfordring for alle. Her er klatrebaner og svævebaner og det hele foregår mere eller mindre i, og fra trætoppene. Banerne er delt op i forskellige sværhed grader så her er muligheder for både børn og voksene. Man skal dog være 6 år og 120 cm. høj før man kan begynde. Det er en god ide at bestille tid og man skal regne med at bruge 4 timer.
Læs mere
Adresse: Haderslevvej 464, 6200 Aabenraa
Se på kort
Handbjerg Marina 106.40425376003
Flot og spændende ny Marina. Den er opført på en ny kunstig ø den sydlige del af Venø bugt. Her er en rigtig hyggelig havn, hvor man kan provianterer det mest fornødne. Her er også opført en badeø hvor man kan nyde de fantastiske badeforhold og fra lagunen kan man lave udspring fra opankret flåde. Her er legeplads, shelter, sauna, man kan prøve kite surfing, man kan sejle i kajakker, eller prøve stand up paddle boards. Når sulten plager må man ikke glemme at prøve den utroligt lækre Restaurant Pavillonen. Her kan man både nyde a la carte retter eller bestille maden ud af huset og spise derhjemme. Og når det så er istiden der trygger skal man prøve den lækre Cafe Isbåden.
Læs mere
Adresse: Handbjerg Marina 14, 7830 Vinderup
Se på kort
Aqua Akvarium og Dyrepark 107.92100815487
Her er sjove og spændende oplevelser og aktiviteter, for både store og små, til en hel dag. Indendørs byder Aqua på usædvanlige undervandsoplevelser med panoramakig ud i store søer og med spændende udstillinger om dyrelivet i de danske søer og vandløb. Udendørs finder du den dejlige AQUA-park med bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og masser af andre dyr. Her er vildmarkssti og stor vandlegeplads med vandkanoner, sluser, soppebassin og andre sjove aktiviteter.
Læs mere
Adresse: Vejlesøvej 55, 8600 Silkeborg
Se på kort
Hjerl Hede 110.64047617113
Hjerl Hede blev grundlagt 1930 af H.P. Hjerl Hansen. Han levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen, hvilket han dog ikke var modstander af, da netop den industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer, Esmann og Det Sibiriske Kompagni. Han grundlagde også Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af verden. I 1930 flyttede han Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hede, som han havde købt 20 år tidligere. Dermed var det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede grundlagt. Det 1.200 hektar store område blev senere overdraget til Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. I dag er Museet udskilt fra fonden og er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum Hjerl Hede havde fra begyndelsen levendegørelse på programmet og var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på Hjerl Hede. Senere blev museet udvidet med andelsmejeriet, skov- og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværkerbygningerne til, så museumsgæsterne også kan opleve mekaniseringens tid.
Læs mere
Adresse: Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup
Se på kort
Venø 112.21306702493
Venø er en lille ø, med skøn natur og flere fine badestrande. Venø ligger i Limfjorden ud for Struer. Øen er ikke landfast og man skal derfor sejle, for at komme hertil. Sejltiden er beregnet til ca. 2 min. så man når nærmest ikke at komme ud af bilen før man atter er på land. På Venø er der en del landbrug og fra havnen lidt fiskeri. Men ellers er det turisme der præger øen. På Venø ligger Danmarks mindste kirke, som er opført omkring reformationen og er dermed også Venø´s ældste bygning. På havnen ligger kiosken og Venø Kro. Venø Kro er verdensberømte i Danmark for deres Venø Bøffer. Endvidere er her en efterskole, 2 Lejrskoler og virksomheden Venø Fish Farm A/S, som opdrætter Østers og fisk.
Læs mere
Adresse: Sønderskovvej 12, 7600 Struer
Se på kort
Ry Kanofart 114.23988949042
Med 50 års erfaring i udlejning af kano på Gudenåen tilbyder Ry Kanofart en sikker garanti for kvalitet og de bedste priser. Ligeledes er det muligt at få forslag og ideer til gode og mindeværdige oplevelser på Gudenåen. Hvad enten det er kanoferie, lejrskole, firmaudflugt, familieudflugt, familieferie eller lignende, så kontakt Ry Kanofart for et godt tilbud og for at reservere kanoudlejning på Tlf.: 86891167. Som noget ekstra er det muligt at bestille flytning af egen bil, således når man når frem til aftalt slutsted, så er din bil flyttet hertil med bilflytningsfirma. Forhør venligst nærmere.
Læs mere
Adresse: Kyhnsvej 20, 8680 Ry
Se på kort
Mønsted Kalkgruber 116.28001629539
Verdens største kalkmine. Et stykke danmarkshistorie og en endeløs labyrint af minegange. Oplev en endeløs labyrint af store og små minegange. Her er der mere end 60 km gange under jorden. Nogle er så store som domkirker og andre ganske lave, så en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er elektrisk lys i to km gange. Forsvinder strømmen, er der nødbelysning til flere timer. Fra hovedgangen, der fører lige ind i kalkbjerget, er der i en side gang adgang til et meget gammelt grubesystem, med små lave gange. Længere inde i hovedgangen går man op i “Nonbos Grube”, hvor der blev arbejdet i årene omkring 1840. Fra gruben er der adgang til de dybeste minegange, der fører frem til to søer. Ved den største vises der hver halve time et multimedieshow om kalkens og grubernes historie, hvor Projektorer kaster billeder op på de rå vægge.
Læs mere
Adresse: Kalkværksvej 8-10, 7850 Stoholm
Se på kort
Danfoss Universe 118.44940984499
UNIVERS er oplevesesparken hvor alt det sjove er videnskab. Prøv at løfte en bil, eller kør en tur på segway, eller bygge en vandraket. Universe vil gerne begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Derfor er parken fyldt med en masse fabelagtige oplevelser og attraktioner. Se deres hjemmeside for yderligere oplysninger.
Læs mere
Adresse: Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg
Se på kort
Dybbel Mølle 123.96851862136
Dybbel Mølle er et stykke Dansk historie. Møllen er ved flere krigeriske lejligheder skudt i grus, f. eks De Slesvigske krige i 1848 og 1864, men altid genopført. I dag er møllen et Nationalt symbol og erindringssted for de to nationer – Danmark og Tyskland. Her er udstillinger om de forskellige slag som netop er foregået her.
Læs mere
Adresse: Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg
Se på kort
Museumscenter Hanstholm 174.84385099977
Nordeuropas største befæstningsanlæg ligger ved Hanstholm. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri. Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten! Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Museumscenter Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden.
Læs mere
Adresse: Molevej 29, 7730 Hanstholm
Se på kort
Nordjyllands Historiske Museum 196.43536114271
Nordjyllands Historiske Museum, arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie": Aalborg Historiske Museum, Apotekersamlingen, Boldrup Museum, Cirkusmuseet, Gråbrødrekloster Museet, Hadsund Egnssamling, Hals Museum, Havnø Mølle, Hobro Museum, Lindholm Høje Museet, Lystfartøjsmuseet, Mariager Museum, Møllehistorisk Samling, Vikingecenter Fyrkat.
Læs mere
Adresse: Algade 48, 9000 Aalborg
Se på kort
Hunde skove i Danmark 206.61803694334
Har du din hund med på ferie, kan det være en udfordring at finde "gode" steder, hvor du lovligt kan lufte din hund. I Danmark er her mere end 450 hunde skove. I hundeskove må du lade din hund løbe frit omkring. Din hund får brændt en masse energi af, og nyder det sociale når den møder andre hunde. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse i naturen. Når din hund er med på ferie og dermed i fremmede omgivelser, er det vigtigt, at den får tilstrækkeligt med motion, således den kan være afbalanceret, rolig og sund. Det er med til at sikre, at du kan få en god ferie. Se et kort over registrerede hundeskove i Danmark her: http://www.hundeskovene.dk/
Læs mere
Adresse: Aalborgvej 97, 9492 Blokhus
Se på kort
Knuthenborg Safaripark 226.68525373506
Knuthenborg Safaripark er en spændende anderledes måde at gå i zoo på. Her køre man rundt i de forskellige områder, der opdelt i de kontinenter, hvor dyrene oprindelig stammer fra. Derfor er det muligt at besøge Sydamerika, Australien, Afrika, Europa, Asien og Nordamerika og alt sammen på en dag. Ulven er efter 200 år kommet tilbage til Danmark og i Knuthenborg Safaripark er det muligt at se og opleve en Ulverflok.
Læs mere
Adresse: Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo
Se på kort
Tivoli - København 275.60699673892
Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næst ældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre. I Tivoli er der 28 forlystelser, mange spændende spisesteder og ikke mindst en hel speciel stemning, som skal opleves. Her er optræden med musik, teater og dans både for de store og de små, og Tivoligarden går sin daglige parade gennem haven. Tivoli er den mest besøgte turistattraktion i Danmark.
Læs mere
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Se på kort
Møns Klint 284.52496005334
Møns Klint er en af Danmarks mest storslåede naturoplevelse. Over en strækning på ca. 6 Km. rejser den 128 m høje kridt klint sig op af havet. 496 trin er der ned af trappen, så man kan opleve klinten fra stranden. På toppen af klinten ligger GeoCenter Møns Klint, som er opført lige på kanten af den 128 meter høje kridtklint. På centeret kan man opleve en topmoderne, interaktive udstilling om Møns Klints tilblivelse og Danmarks geologiske fødsel med masser af aktiviteter i den spektakulære natur.Man kan opleve en spændende rejse, hvor Den Første Dinosaur tager dig med på dinosaurudgravning i Grønland. Man følger palæontologernes spændende arbejde og ser vejen fra det hårde slid i felten til en flot udstilling, af 210 millioner år gamle fossiler og en genskabelse af dyrene de stammer fra. Eller man kan tage med på en interaktiv tidsrejse 70 millioner år tilbage i tiden og opleve Kridttiden med alle dens forunderlige væsener. Se hvordan kridtet blev dannet og hvordan istiderne senere var med til at forme Klinten. På Geo Centeret er her også en 3D biograf som viser 2 forskellige film.
Læs mere
Adresse: Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Se på kort