Arkitekttegnet sommerhus kun 400 meter fra stranden
Lækkert nyt panorama sommerhus med plads til 8 personer. Det skønne hus er opført i 2013 og har en gennemført, hyggelig, moderne sommerhusstil. Huset har store vinduespartier, med flot panorama udsigt ud over markerne.
Rumfordelingen udgør en stor stue og køkken i ét. Bryggers med vaskemaskine. Nyt badeværelse med toilet og bruseniche. 2 soverum med ¾ senge. Herudover er der 1 soverum med køjesenge ligeledes i ¾ størrelse. I alt 8 sovepladser.
Huset er placeret på en stor naturgrund i unikke omgivelser. Der er en stor terrasse hele vejen rundt om huset hvilket gør at solen kan nydes hele dagen. Der er desuden udendørs bruser.
Der er lavet en mindre opkørsels rampe på terrassen hvilket gør det muligt, at have en rollator eller kørestol med. (Informer gerne bureaet herom. Da græsset gerne skal slås meget ned før det er muligt, at benytte rampen.)
Nyttig info:
6 kilometer til nærmeste restaurant
400 meter fra børnevenlig badestrand
Max en times kørsel til mange af Danmarks Topattraktioner
Afstand til Fuglsøcentret er 6,8 km. hvor man blandt andet kan benytte idrætshallerne, spille golf, leje cykler samt få store musikoplevelser.
Der er 20 km. Til Ebeltoft som byder på mange shopping muligheder