Tlf. +45 7020 0002
Skriv en email

Seværdigheder nær Gilleleje

Se sommerhuse i Gilleleje
Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum 46.669067338873
Museet fortæller historien om det tidligere statshospital for sindslidende, med udstillinger om sindslidende og behandlingen dem gennem tiderne, helt tilbage fra middelalderen og op til i dag. Det er samtidig en historie om et område som blev en by i byen, et selvforsynende samfund som indrettede sig på ”den anden side” af skoven. Men som også satte skub i Nykøbings udvikling som by og som i næsten 100 år prægede bybilledet i den gamle købstad. Området er desuden en arkitektonisk perle, som i dag er et at de største anlæg i Nordeuropa inden for bedre byggeskik. Når du besøger museet får du en fyldestgørende indførelse i historien gennem museets udstillinger, samt i den includerede rundvisning som er en del af entreen, hvor en guide tager dig med rundt på hospitalet og ser det gamle kapel og sektions rum hvor man udtog hjerner på de afdøde patienter, kirken og kirkegården og brandstationen alt i mens der bliver fortalt om hospitalet og de bygninger vi passerer på vejen. Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum - Bestemt et besøg værd!
Læs mere
Adresse: Annebergparken 36, 4500 Nykøbing Sj.
Se på kort
Tivoli - København 52.581670139693
Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næst ældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre. I Tivoli er der 28 forlystelser, mange spændende spisesteder og ikke mindst en hel speciel stemning, som skal opleves. Her er optræden med musik, teater og dans både for de store og de små, og Tivoligarden går sin daglige parade gennem haven. Tivoli er den mest besøgte turistattraktion i Danmark.
Læs mere
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Se på kort
Ny Carlsberg Glyptotek 52.737144004798
Kunsten og øllet I hjertet af København ligger Ny Carlsberg Glyptotek. Museet blev stiftet af Carlsbergbryggeriernes ejer, Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstmæcener. Bryggeren var en lidenskabelig samler. For pengene fra øllet skabte han sig en samling af kunst- og kulturgenstande i verdensklasse, den største af sin art i Norden. Han forærede hele samlingen til offentligheden og byggede Ny Carlsberg Glyptotek til at huse den. Siden 1897 har museet været åbent for publikum, og Glyptoteket har i dag over 10.000 værker fordelt på en antik og en moderne samling.
Læs mere
Adresse: Dantes Plads 7, 1556 København V
Se på kort
Gavnø Slot 110.12201143886
-eventyrslottet på blomsterøen Gavnø byder på et væld af sjove, duftende, smukke, historiske og kulturelle oplevelser for hele familien - børn og voksne - på samme tid! På den lille ø ligger bl.a. Gavnø Slot og Gavnø Slotspark. I dag er Gavnø Slot et af Danmarks smukkeste rokoko-slotte, der byder den besøgende på mange oplevelser, herunder bl.a. Nordens største private Malerisamling på godt 1.000 malerier, som repræsenterer Europas malerkunst i den 16., 17. og 18. århundrede. Få også et kig ind i Den Store Spisestue og de smukt møblerede gæsteværelser fra 1750'erne. Værelserne anvendes stadig i dag til særlige lejligheder. Gavnø Slotspark er Danmarks smukkeste blomsterløgspark med mere end ½ million blomsterløg. I øvrigt forefindes: Slotsbryggeriet med special øl på egne recepter, Sørøverland – en anderledes og udfordrende naturlegeplads med sørøveri som tema, Skattejagt for børn med flotte præmier, Gavnø Klosterkirke, Sommerfugleland med flere end 600 eksotiske sommerfugle, Sansehave, Rosenhave og meget andet.
Læs mere
Adresse: Gavnø 2, 4700 Næstved
Se på kort
Kalø Slotruin 114.33884488789
Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig på Djursland. Kongeborgen Kalø Slot blev grundlagt omkring 1313 og er én af mindst fire borge i Jylland. Det var meningen at de skulle styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en dæmning. De nye borges formål var at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse "tvangsborge" selvsagt var forhadte. I 1320 måtte kongen acceptere, at de nye borge skulle nedrives og Kalø blev nedbrudt allerede et årti efter opførelsen. Senere blev borgen genopført og fra 1407 – 1661 blev borgen brugt som Lensslot og statsfængsel. Efter enevældens indførelse 1660 mistede Kalø sin betydning og blev nedrevet i 1672. Ruinen er i dag fredet og et yndet turistmål.
Læs mere
Adresse: Molsvej 31, 8410 Rønde
Se på kort
Møns Klint 129.56203944816
Møns Klint er en af Danmarks mest storslåede naturoplevelse. Over en strækning på ca. 6 Km. rejser den 128 m høje kridt klint sig op af havet. 496 trin er der ned af trappen, så man kan opleve klinten fra stranden. På toppen af klinten ligger GeoCenter Møns Klint, som er opført lige på kanten af den 128 meter høje kridtklint. På centeret kan man opleve en topmoderne, interaktive udstilling om Møns Klints tilblivelse og Danmarks geologiske fødsel med masser af aktiviteter i den spektakulære natur.Man kan opleve en spændende rejse, hvor Den Første Dinosaur tager dig med på dinosaurudgravning i Grønland. Man følger palæontologernes spændende arbejde og ser vejen fra det hårde slid i felten til en flot udstilling, af 210 millioner år gamle fossiler og en genskabelse af dyrene de stammer fra. Eller man kan tage med på en interaktiv tidsrejse 70 millioner år tilbage i tiden og opleve Kridttiden med alle dens forunderlige væsener. Se hvordan kridtet blev dannet og hvordan istiderne senere var med til at forme Klinten. På Geo Centeret er her også en 3D biograf som viser 2 forskellige film.
Læs mere
Adresse: Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Se på kort
Knuthenborg Safaripark 153.26903156546
Knuthenborg Safaripark er en spændende anderledes måde at gå i zoo på. Her køre man rundt i de forskellige områder, der opdelt i de kontinenter, hvor dyrene oprindelig stammer fra. Derfor er det muligt at besøge Sydamerika, Australien, Afrika, Europa, Asien og Nordamerika og alt sammen på en dag. Ulven er efter 200 år kommet tilbage til Danmark og i Knuthenborg Safaripark er det muligt at se og opleve en Ulverflok.
Læs mere
Adresse: Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo
Se på kort
Ry Kanofart 158.28473146285
Med 50 års erfaring i udlejning af kano på Gudenåen tilbyder Ry Kanofart en sikker garanti for kvalitet og de bedste priser. Ligeledes er det muligt at få forslag og ideer til gode og mindeværdige oplevelser på Gudenåen. Hvad enten det er kanoferie, lejrskole, firmaudflugt, familieudflugt, familieferie eller lignende, så kontakt Ry Kanofart for et godt tilbud og for at reservere kanoudlejning på Tlf.: 86891167. Som noget ekstra er det muligt at bestille flytning af egen bil, således når man når frem til aftalt slutsted, så er din bil flyttet hertil med bilflytningsfirma. Forhør venligst nærmere.
Læs mere
Adresse: Kyhnsvej 20, 8680 Ry
Se på kort
Aqua Akvarium og Dyrepark 170.18265046343
Her er sjove og spændende oplevelser og aktiviteter, for både store og små, til en hel dag. Indendørs byder Aqua på usædvanlige undervandsoplevelser med panoramakig ud i store søer og med spændende udstillinger om dyrelivet i de danske søer og vandløb. Udendørs finder du den dejlige AQUA-park med bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og masser af andre dyr. Her er vildmarkssti og stor vandlegeplads med vandkanoner, sluser, soppebassin og andre sjove aktiviteter.
Læs mere
Adresse: Vejlesøvej 55, 8600 Silkeborg
Se på kort
Nordjyllands Historiske Museum 178.7607625595
Nordjyllands Historiske Museum, arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie": Aalborg Historiske Museum, Apotekersamlingen, Boldrup Museum, Cirkusmuseet, Gråbrødrekloster Museet, Hadsund Egnssamling, Hals Museum, Havnø Mølle, Hobro Museum, Lindholm Høje Museet, Lystfartøjsmuseet, Mariager Museum, Møllehistorisk Samling, Vikingecenter Fyrkat.
Læs mere
Adresse: Algade 48, 9000 Aalborg
Se på kort
Mønsted Kalkgruber 197.24755364903
Verdens største kalkmine. Et stykke danmarkshistorie og en endeløs labyrint af minegange. Oplev en endeløs labyrint af store og små minegange. Her er der mere end 60 km gange under jorden. Nogle er så store som domkirker og andre ganske lave, så en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er elektrisk lys i to km gange. Forsvinder strømmen, er der nødbelysning til flere timer. Fra hovedgangen, der fører lige ind i kalkbjerget, er der i en side gang adgang til et meget gammelt grubesystem, med små lave gange. Længere inde i hovedgangen går man op i “Nonbos Grube”, hvor der blev arbejdet i årene omkring 1840. Fra gruben er der adgang til de dybeste minegange, der fører frem til to søer. Ved den største vises der hver halve time et multimedieshow om kalkens og grubernes historie, hvor Projektorer kaster billeder op på de rå vægge.
Læs mere
Adresse: Kalkværksvej 8-10, 7850 Stoholm
Se på kort
Legoland 202.65239795769
Gå på opdagelse i masser af små oplevelser fra hele verden i Miniland. Oplev fem af verdens højeste bygninger i WORLD’S TALLEST i Miniland. I LEGOTOP kan man 36 meter over jorden få overblik over de 65 mio. LEGO klodser. Og prøv de mange attraktioner. Få det ultimative LEGO® NINJAGO® sus i den interaktive LEGO NINJAGO The Ride, hvor man skal mestre elementerne ild, lyn, jord og is i 3D. For uden Din hjælp kan ninjaerne ikke bekæmpe The Great Devourer. Vov dig ind i spøgelseshuset Ghost – The Haunted House til hårrejsende myrekryb og mærk det frie fald i Polar X-plorer. Nyd duften af nybagte snobrød i indianerlejren. Eller legotoget, eller .... her er rigeligt for både store og små til en hel dag.
Læs mere
Adresse: Nordmarksvej 6, 7190 Billund
Se på kort
Børn og turen til dit sommerhus 202.66578091141
FÅ EN BEDRE FERIETUR. Vi har allesammen prøvet det: Kufferten er pakket, bilen er pakket og klar, vores hus er lukket og NU starter turen. Aldrig så snart vi har forladt vor hjemmelige destination, lyder det fra bagsædet: HVORNÅR ER VI DER??? Det kan blive en lang lang tur! Derfor kan det være en god ide at planlægge turen, også for de små, eller lidt større eller de unge "næsten" voksne. Der er 2 metoder som i øvrigt kan kombineres efter behov og temperament: 1 Medbring underholdning/aktivering i bilen 2 Planlæg et eller andet undervejs. I dag har de fleste en tablet eller mobiltelefon med spil. Man skal måske have et nyt spil til turen. Det kan være en god ide at have regler for hvor lang tid, man må spille af gangen. Det kan anbefales at have lidt forfriskende, vand, frugt, en sandwich eller andet. Undersøg hvilke attraktioner man passerer undervejs. Det kan være en spændende by, eller en herregård eller slot som danner rammen for en oplevelse. Rundt i Danmark er der mange forskellige actionparker som alle er spændende at besøge, både for de store men også men også for de små. Måske køre man alligevel forbi attraktionen eller seværdigheden på ud eller hjemturen. På denne måde kan man spare en masse tid på feriestedet.
Læs mere
Adresse: Uglkærvej 8, 7500 Holstebro
Se på kort
Hunde skove i Danmark 206.94426580419
Har du din hund med på ferie, kan det være en udfordring at finde "gode" steder, hvor du lovligt kan lufte din hund. I Danmark er her mere end 450 hunde skove. I hundeskove må du lade din hund løbe frit omkring. Din hund får brændt en masse energi af, og nyder det sociale når den møder andre hunde. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse i naturen. Når din hund er med på ferie og dermed i fremmede omgivelser, er det vigtigt, at den får tilstrækkeligt med motion, således den kan være afbalanceret, rolig og sund. Det er med til at sikre, at du kan få en god ferie. Se et kort over registrerede hundeskove i Danmark her: http://www.hundeskovene.dk/
Læs mere
Adresse: Aalborgvej 97, 9492 Blokhus
Se på kort
Holstebro Musikteater 229.42836238059
Holstebro Musikteater er altid et besøg værd. Her kan man opleve flot opsatte teaterstykker eller koncerter, i alle genrer. Næsten alle former for underholdning opføres i musikteateret eller i Black Box Theater & Dance. Den kongelige Ballet´s balletskole holder også til her. Det anbefales at følge op på Holstebro Musikteters hjemmeside med henblik på program mv.
Læs mere
Adresse: Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro
Se på kort
Museumscenter Hanstholm 251.440623017
Nordeuropas største befæstningsanlæg ligger ved Hanstholm. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri. Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten! Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Museumscenter Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden.
Læs mere
Adresse: Molevej 29, 7730 Hanstholm
Se på kort
Pas på strømmen når du bader 260.15186879586
Langs med kysten er der der revler,- små sandforhøjninger under vandet parallelt med kystlinien. Af og til opstår der huller i revlerne, hvor det opdæmmede vand bag revlerne kan komme ud igen. Disse huller kaldes "hestehuller" eller "revlehuller". Ved og i hullerne er der stærk udadgående strøm. Når man bader og bliver fanget af strømmen går det ofte galt og vi høre om drukneulykker. Bliver man fanget i et revlehul, skal man først og fremmest forsøge at bevare roen, og svømme væk fra hullet, langs med kysten. Så snart man er kommet ud af hullet og dermed strømmen kan man begynde at svømme ind igen og kommer ofte meget hurtigt ind hvor man kan bunde igen. Læs mere her: https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/revlehuller
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 189, 6950 Ringkøbing
Se på kort
De 5 baderegler 260.15290313474
Følg de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med opmærksomhed. Derfor har TrygFonden sammen med Dansk Svømmeunion udviklet 5 enkle baderåd, der indeholder de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du færdes på stranden. De 5 råd samler og forenkler de mange baderåd, vi har hørt gennem tiden og skaber opmærksomhed omkring de vigtigste forudsætninger for, at du kan nyde livet på stranden uden at sætte det på spil. 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alene i vandet 3. Læs vinden og vandet 4. Lær stranden at kende 5. Slip ikke børnene af syne
Læs mere
Adresse: Badevej 27, 6950 Ringkøbing
Se på kort