Tlf. +45 7020 0002
info@jysk-sommerhusudlejning.dk

Seværdigheder nær Ebeltoft

Se sommerhuse i Ebeltoft
Kalø Slotruin 15.669852557037
Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot, beliggende i Kalø Vig på Djursland. Kongeborgen Kalø Slot blev grundlagt omkring 1313 og er én af mindst fire borge i Jylland. Det var meningen at de skulle styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en dæmning. De nye borges formål var at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse "tvangsborge" selvsagt var forhadte. I 1320 måtte kongen acceptere, at de nye borge skulle nedrives og Kalø blev nedbrudt allerede et årti efter opførelsen. Senere blev borgen genopført og fra 1407 – 1661 blev borgen brugt som Lensslot og statsfængsel. Efter enevældens indførelse 1660 mistede Kalø sin betydning og blev nedrevet i 1672. Ruinen er i dag fredet og et yndet turistmål.
Læs mere
Adresse: Molsvej 31, 8410 Rønde
Se på kort
Aqua Akvarium og Dyrepark 69.193896160981
Her er sjove og spændende oplevelser og aktiviteter, for både store og små, til en hel dag. Indendørs byder Aqua på usædvanlige undervandsoplevelser med panoramakig ud i store søer og med spændende udstillinger om dyrelivet i de danske søer og vandløb. Udendørs finder du den dejlige AQUA-park med bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og masser af andre dyr. Her er vildmarkssti og stor vandlegeplads med vandkanoner, sluser, soppebassin og andre sjove aktiviteter.
Læs mere
Adresse: Vejlesøvej 55, 8600 Silkeborg
Se på kort
Æbelø 69.322547499196
Æbelø ligger i Kattegat omkring 4 km nord for Fyn. Æbelø er godt 2 km². Normalt kan man kun komme dertil ad ebbevejen, man skal vade derud i ankeldybt vand, ca. 1,5 km. I 20. erne og frem mod krigen gravede man en del ral på Æbelø, som blandt andet blev brugt til at opføre den gamle Lillebæltsbroen (1935) Der var dengang anlagt 2 tipvognspor på Æbelø et fra bruddet og til ralværket, og det andet spor fra værket og ned til en lille havn der dengang var anlagt. Dengang boede der en del mennesker på øen og her var blandt andet skole på øen. I dag er her bortset fra nogle ruiner kun en velfungerende bygning tilbage og her bor øens bestyrer. Æbelø har en meget spændende geologi, da her blandt andet er et lag plastisk ler. Det betyder at jorden let glider fra hinanden og man kan tydeligt se de forskellige lag. Her er forskellige stier hvorpå man kan gå øen rundt. Husk altid at tjekke tidevandstabeller inden man bevæger sig ud mod øen.
Læs mere
Adresse: Æbelø 1, 5400 Bogense
Se på kort
Harridslevgaard 80.745023743042
Turisme Besøg det færdigrestaurerede renæssance slot Harridslevgaard 3 km fra Bogense, som byder på en spændende kulturel oplevelse. Slottet nævnes helt tilbage i Kong Valdemars Jordebog af 1231, og den nuværende bygning er fra 1606. Man vil kunne besigtige i alt 1550 kvm. af hovedbygningen i 3 stokværk, bl.a. riddersalen, som er Danmarks største i privat eje, og en hvælvet middelalderkælder under nederste stokværk. Bagefter er man velkommen til at gå en tur i det naturskønne område med påfugle.
Læs mere
Adresse: Assensvej 3A, 5400 Bogense
Se på kort
Johannes Larsen Museet 81.996688686636
Museets historie I 1901-02 byggede kunstnerparret Alhed og Johannes Larsen deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hermed skabte de ikke alene en malerisk ramme om familiens liv, men tillige et gæstfrit kunstnerisk mødested (med hele 16 gæstesenge!) for malere, forfattere og billedhuggere. Dette fristed for kunst og kultur satte sit præg på udviklingen af kulturlivet i Danmark igennem årtier. Kerteminde husede på denne tid en hel koloni af kunstnere, der i dansk kunsthistorie gerne sammenfattes under betegnelsen "Fynbomalerne". Det var malere, der hyldede det enkle liv i samklang med natur og familie, og som hentede deres motiver fra de nære omgivelser: familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet. Tidens strømninger var med til at bane vejen for Fynbomalerne. Hjemstavnskunsten, friluftsbevægelsen og "the simple life" var nogle af tidens idealer. I 1890'erne blev fascinationen af industrialismen, teknologien og den dynamiske storby således afløst af en mere balanceret skepsis over for fremskridtet. I kunsten kunne man nu også iagttage en søgen tilbage til de oprindelige konstante værdier, der lå i naturen, i det sunde friluftsliv, i landbefolkningens slidsomme og tålmodige arbejde, og i fornemmelsen af sine rødder, familien og hjemstavnens traditionelle værdier.
Læs mere
Adresse: Møllebakken 14, 5300 Kerteminde
Se på kort
Akvarium Fjord & Bælt 82.621870847562
Oplev det magiske blå univers på Fjord & Bælt. Her er det muligt at opleve mange af havet fisk og dyr. I de spændende rørebassiner er der en unik mulighed for at komme helt tæt på havets dyr. Fjord & Bælt vil gerne sikre at alle kommer hjem med våde hænder, da det er ideen, at man på den måde oplever og får den største og mest intense oplevelse – og forhåbentligt i sidste instans får lyst til at passe på havet og ikke mindst dyrene der lever i det. De forskellige udstillinger er for alle aldre. Det er altid spændende at fordybe sig i forskellige emner. Eksempelvis kan man opleve og lære om gopler og blive udfordret af forskellige interaktive poster. Eller man kan betragte skelettet fra en kæmpe kaskelothval, og samtidig selv prøve kræfter med hvalernes fascinerende sanser og evner. Man kan se de fascinerende film om havet på kæmpe skærme, hvor oplevelsen i sig selv gør, at man nemt får følelsen af selv at være der under havets overflade.
Læs mere
Adresse: Margrethes Plads 1, 5300 Kerteminde
Se på kort
Jernalderlandsbyen 87.843475633314
Jernalderlandsbyen vil give elever, gæster og besøgende viden og forståelse om vores forfædres liv og levevilkår. Vi vil skabe konkrete oplevelser, som viser sammenhængen mellem menneske, natur og kultur både dengang og nu. Jernalderen skal levendegøres gennem de besøgendes egne erfaringer. Vi vil bidrage til en bedre forståelse af Danmarks fortid, for bedre at kunne agere i nutiden.
Læs mere
Adresse: Store Klaus 40, 5270 Odense
Se på kort
Danmarks Jernbanemuseum 89.734210288657
Danmarks Jernbanemuseum har 19 jernbanespor fyldt med historiske lokomotiver og vogne. Dette er ikke mindst et eldorado for børn, som elsker at gå på opdagelse mellem de ”kæmpestore” damplokomotiver, eller de noget mindre dræsiner og sneplove eller den orange rangertraktor, der var med i den danske jernbaneklassiker ”Olsenbanden på sporet”. Og der må både pilles, leges, røres, fantaseres på næsten det hele. Børnene kan lege lokomotivfører i det kæmpestore E-damplokomotiv eller lade som om de tager en gammel toetagers Klampenborgvogn til Dyrehaven. Her er også udstillinger af de forskellige udviklinger, både af anen og materiellet, så museet giver fin mulighed for at kombinere leg og læring.
Læs mere
Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense
Se på kort
H.C. Andersens Hus 90.175700470136
H.C. Andersens Hus er hovedmuseet for eventyrdigteren, hvor hans liv og værk præsenteres i tekst og billeder. I den gamle bydel i Odense ligger eventyrdigterens fødested. H.C. Andersens Hus åbnede i 1908 som museum for digterens liv og virke og er dermed et af verdens ældste digtermuseer. Museets udstillinger fortæller om digterens liv, fra barndomsårene som fattig skomagersøn i Odense, gennem den svære tid på vej mod drømmenes mål i København, skolegangen, digterens debut og forfatterkarriere, alderdom og død. Du kan følge digterens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser. Udstillingerne fører dig tilbage til den tid, som H.C. Andersens værker udsprang fra: Hans levetid - fra 1805 til 1875 - var fuld af store begivenheder. Du bliver præsenteret for mennesket H.C. Andersen, hans karakteristiske fremtoning og hans sind. Digterens kreative spændvidde vises gennem hans tegninger og klip. Og i biblioteket får du et indtryk af hans omfangsrige forfatterskab samt den globale udbredelse, hans værker har. Museet indeholder alle moderne faciliteter, og du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers, bladre i hans bøger via PC og høre hans eventyr ved de mange lytteposter.
Læs mere
Adresse: Bangs Boder 29, 5000 Odense
Se på kort
Odense Zoo 92.542356945183
Få masser af unikke oplevelser hele året rundt i Odense ZOO. Vi følger højtidskalenderen og sæsonernes skiften, så du altid bliver mødt med den stemning og de oplevelser, som du er i humør til. Tag en tur i VinterZOO i januar og februar, hyg dig til påske eller kom i zoologisk have i efteråret og oplev (u)hyggen til Halloween. Året rundt kan du i weekender og på hverdage få unikke oplevelser med dyr. Du kan komme” tæt på giraffer” eller på guidet tur ”Bag Kulisserne” i selskab med en ZOOguide. Du kan også prøve den ultimative oplevelse for dyre-elskeren: at være ”Dyrepasser for en dag”. I skolernes ferieperioder er der altid ekstra mange aktiviteter for hele familien. Kør f.eks. på hundeslæde i vinterferien, mød vaskeægte zoombier til halloween eller besøg julemanden til jul i zoologisk have. Hvis børnene skal have en ekstra speciel ferieoplevelse, er der mulighed for at tage på ZOOskole, hvor den står på leg, læring og levende dyr i massevis.
Læs mere
Adresse: Søndre Boulevard 306, 5000 Odense
Se på kort
Den Fynske Landsby 93.699829876442
Hjerl Hede blev grundlagt 1930 af H.P. Hjerl Hansen. Han levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen, hvilket han dog ikke var modstander af, da netop den industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue som direktør inden for fødevare industrien. I 1930 flyttede han Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hede, som han havde købt 20 år tidligere. Dermed var det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede grundlagt. Det 1.200 hektar store område blev senere overdraget til Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. I dag er Museet udskilt fra fonden og er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum Hjerl Hede havde fra begyndelsen levendegørelse på programmet og var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på Hjerl Hede. Senere blev museet udvidet med andelsmejeriet, skov- og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværkerbygningerne til, så museumsgæsterne også kan opleve mekaniseringens tid.
Læs mere
Adresse: Sejerskovvej 10, 5260 Odense
Se på kort
Mønsted Kalkgruber 97.513604072967
Verdens største kalkmine. Et stykke danmarkshistorie og en endeløs labyrint af minegange. Oplev en endeløs labyrint af store og små minegange. Her er der mere end 60 km gange under jorden. Nogle er så store som domkirker og andre ganske lave, så en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er elektrisk lys i to km gange. Forsvinder strømmen, er der nødbelysning til flere timer. Fra hovedgangen, der fører lige ind i kalkbjerget, er der i en side gang adgang til et meget gammelt grubesystem, med små lave gange. Længere inde i hovedgangen går man op i “Nonbos Grube”, hvor der blev arbejdet i årene omkring 1840. Fra gruben er der adgang til de dybeste minegange, der fører frem til to søer. Ved den største vises der hver halve time et multimedieshow om kalkens og grubernes historie, hvor Projektorer kaster billeder op på de rå vægge.
Læs mere
Adresse: Kalkværksvej 8-10, 7850 Stoholm
Se på kort
Nordjyllands Historiske Museum 105.74063917604
Nordjyllands Historiske Museum, arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie": Aalborg Historiske Museum, Apotekersamlingen, Boldrup Museum, Cirkusmuseet, Gråbrødrekloster Museet, Hadsund Egnssamling, Hals Museum, Havnø Mølle, Hobro Museum, Lindholm Høje Museet, Lystfartøjsmuseet, Mariager Museum, Møllehistorisk Samling, Vikingecenter Fyrkat.
Læs mere
Adresse: Algade 48, 9000 Aalborg
Se på kort
Legoland 108.97047650835
Gå på opdagelse i masser af små oplevelser fra hele verden i Miniland. Oplev fem af verdens højeste bygninger i WORLD’S TALLEST i Miniland. I LEGOTOP kan man 36 meter over jorden få overblik over de 65 mio. LEGO klodser. Og prøv de mange attraktioner. Få det ultimative LEGO® NINJAGO® sus i den interaktive LEGO NINJAGO The Ride, hvor man skal mestre elementerne ild, lyn, jord og is i 3D. For uden Din hjælp kan ninjaerne ikke bekæmpe The Great Devourer. Vov dig ind i spøgelseshuset Ghost – The Haunted House til hårrejsende myrekryb og mærk det frie fald i Polar X-plorer. Nyd duften af nybagte snobrød i indianerlejren. Eller legotoget, eller .... her er rigeligt for både store og små til en hel dag.
Læs mere
Adresse: Nordmarksvej 6, 7190 Billund
Se på kort
Børn og turen til dit sommerhus 108.97950160373
FÅ EN BEDRE FERIETUR. Vi har allesammen prøvet det: Kufferten er pakket, bilen er pakket og klar, vores hus er lukket og NU starter turen. Aldrig så snart vi har forladt vor hjemmelige destination, lyder det fra bagsædet: HVORNÅR ER VI DER??? Det kan blive en lang lang tur! Derfor kan det være en god ide at planlægge turen, også for de små, eller lidt større eller de unge "næsten" voksne. Der er 2 metoder som i øvrigt kan kombineres efter behov og temperament: 1 Medbring underholdning/aktivering i bilen 2 Planlæg et eller andet undervejs. I dag har de fleste en tablet eller mobiltelefon med spil. Man skal måske have et nyt spil til turen. Det kan være en god ide at have regler for hvor lang tid, man må spille af gangen. Det kan anbefales at have lidt forfriskende, vand, frugt, en sandwich eller andet. Undersøg hvilke attraktioner man passerer undervejs. Det kan være en spændende by, eller en herregård eller slot som danner rammen for en oplevelse. Rundt i Danmark er der mange forskellige actionparker som alle er spændende at besøge, både for de store men også men også for de små. Måske køre man alligevel forbi attraktionen eller seværdigheden på ud eller hjemturen. På denne måde kan man spare en masse tid på feriestedet.
Læs mere
Adresse: Uglkærvej 8, 7500 Holstebro
Se på kort
Hjerl Hede 115.73728236837
Hjerl Hede blev grundlagt 1930 af H.P. Hjerl Hansen. Han levede i en tid, hvor gamle håndværk og skikke blev overhalet af industrialiseringen, hvilket han dog ikke var modstander af, da netop den industrielle udvikling i høj grad var medvirkende til, at han fik skabt en betydelig formue som direktør for to af Danmarks største smørhandelsfirmaer, Esmann og Det Sibiriske Kompagni. Han grundlagde også Plumrose, der eksporterede konserves til det meste af verden. I 1930 flyttede han Jyllands ældste bondegård, Vinkelgården, til Hjerl Hede, et stykke jysk hede, som han havde købt 20 år tidligere. Dermed var det, der i dag er Frilandsmuseet Hjerl Hede grundlagt. Det 1.200 hektar store område blev senere overdraget til Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. I dag er Museet udskilt fra fonden og er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum Hjerl Hede havde fra begyndelsen levendegørelse på programmet og var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve ved et besøg på Hjerl Hede. Senere blev museet udvidet med andelsmejeriet, skov- og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværkerbygningerne til, så museumsgæsterne også kan opleve mekaniseringens tid.
Læs mere
Adresse: Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup
Se på kort
Handbjerg Marina 124.63792198579
Flot og spændende ny Marina. Den er opført på en ny kunstig ø den sydlige del af Venø bugt. Her er en rigtig hyggelig havn, hvor man kan provianterer det mest fornødne. Her er også opført en badeø hvor man kan nyde de fantastiske badeforhold og fra lagunen kan man lave udspring fra opankret flåde. Her er legeplads, shelter, sauna, man kan prøve kite surfing, man kan sejle i kajakker, eller prøve stand up paddle boards. Når sulten plager må man ikke glemme at prøve den utroligt lækre Restaurant Pavillonen. Her kan man både nyde a la carte retter eller bestille maden ud af huset og spise derhjemme. Og når det så er istiden der trygger skal man prøve den lækre Cafe Isbåden.
Læs mere
Adresse: Handbjerg Marina 14, 7830 Vinderup
Se på kort
Tivoli - København 131.29102565924
Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næst ældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre. I Tivoli er der 28 forlystelser, mange spændende spisesteder og ikke mindst en hel speciel stemning, som skal opleves. Her er optræden med musik, teater og dans både for de store og de små, og Tivoligarden går sin daglige parade gennem haven. Tivoli er den mest besøgte turistattraktion i Danmark.
Læs mere
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Se på kort
Hunde skove i Danmark 134.28423243866
Har du din hund med på ferie, kan det være en udfordring at finde "gode" steder, hvor du lovligt kan lufte din hund. I Danmark er her mere end 450 hunde skove. I hundeskove må du lade din hund løbe frit omkring. Din hund får brændt en masse energi af, og nyder det sociale når den møder andre hunde. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse i naturen. Når din hund er med på ferie og dermed i fremmede omgivelser, er det vigtigt, at den får tilstrækkeligt med motion, således den kan være afbalanceret, rolig og sund. Det er med til at sikre, at du kan få en god ferie. Se et kort over registrerede hundeskove i Danmark her: http://www.hundeskovene.dk/
Læs mere
Adresse: Aalborgvej 97, 9492 Blokhus
Se på kort
Fårup Sommerland 135.16329252421
Hvis man er til fart og spænding, leg og ballade, så tag hele familien med i Fårup Sommerland. I Nordjyllands bedste forlystelsespark finder du masser af spændende attraktioner for hele familien. Når entreen er betalt, kan man slå sig løs i alle forlystelser. I det store badeland kan man prøve kræfter med bølgebrus, vandkanoner og vandrutsjebaner. Til de helt små er der masser af sjov og plask i et trygt og sikkert børnevandland. Er man til action, fart og spænding, må man prøve de mange rutsjebaner. Prøv for eksempel Nordeuropas eneste rutsjebane, som både kører over og under vandet – Orkanen, eller prøv en af de vildeste rutsjebaner, Lynet, hvor man får en åndeløs tur, der går hurtigt både op og ned! Der findes et stort udvalg af fascinerende forlystelser til alle, som elsker at boltre sig i vand.
Læs mere
Adresse: Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
Se på kort
Danfoss Universe 139.11364017972
UNIVERS er oplevesesparken hvor alt det sjove er videnskab. Prøv at løfte en bil, eller kør en tur på segway, eller bygge en vandraket. Universe vil gerne begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Derfor er parken fyldt med en masse fabelagtige oplevelser og attraktioner. Se deres hjemmeside for yderligere oplysninger.
Læs mere
Adresse: Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg
Se på kort
Gram Slot 142.2506706108
I det herrens år 1231 blev det skrevet i jordebogen, at Kong Valdemar ejede jord for 10 mark guld i Gram. Det var mange penge dengang – og det var starten på Gram Slot. I Middelalderen var Gram Slot en vigtig borg. For lige her ved Gram førte landevejen mellem Haderslev og Ribe over Gram Å, så her kunne man opkræve told af alle de mange vejfarende og købmænd, der skulle forbi med deres varer. Og der var mange, for ruten mellem Haderslev og Ribe var – og er – den korteste afstand mellem Lillebælt og Vesterhavet. I dag er slottet en moderne virksomhed, med egen koncertsal, eventplads med plads til 50.000 gæster, slotskøkken og ferielejligheder, her er rundvisning på slottet, og endelig er slottet ramme om et af Danmarks største økologiske landbrug.
Læs mere
Adresse: Slotsvej 54, 6510 Gram
Se på kort
Søndervig Sandskulptur 158.64639827266
12.000 tons vestjysk sand blive forvandlet og formet til spændende kunst. Sand er et skrøbeligt materiale at arbejde med. Derfor bruger professionelle sandskulptører en helt speciel form for sand til deres skulpturer. Sandet skal indeholde de helt rette korn og have et ganske bestemt lerindhold. Først bliver sandet stampet til store firkantede blokke. Blokkene bygges ovenpå hinanden én efter én, ligesom byggeklodser. Under stampningen bliver sandet overhældt med vand for at få det til at binde bedre. Når blokkene har den ønskede højde, går sandskulptøren i gang med at udforme sin skulptur. Han begynder ved toppen og arbejder sig gradvist nedad. Skulptøren skal hele tiden holde øje med, at proportionerne er korrekte. Der er ingen fortrydelsesret. Helt specielle forhold gør sig gældende, når flere skulptører i fællesskab udformer de helt store skulpturvægge i op til 7 meters højde.Det tager ca. 60 timer - og 25 tons sand - at lave en 4 meter høj sandskulptur.
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 44, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Pas på strømmen når du bader 159.16546865317
Langs med kysten er der der revler,- små sandforhøjninger under vandet parallelt med kystlinien. Af og til opstår der huller i revlerne, hvor det opdæmmede vand bag revlerne kan komme ud igen. Disse huller kaldes "hestehuller" eller "revlehuller". Ved og i hullerne er der stærk udadgående strøm. Når man bader og bliver fanget af strømmen går det ofte galt og vi høre om drukneulykker. Bliver man fanget i et revlehul, skal man først og fremmest forsøge at bevare roen, og svømme væk fra hullet, langs med kysten. Så snart man er kommet ud af hullet og dermed strømmen kan man begynde at svømme ind igen og kommer ofte meget hurtigt ind hvor man kan bunde igen. Læs mere her: https://www.respektforvand.dk/i-vandet/paa-stranden/revlehuller
Læs mere
Adresse: Lodbergsvej 189, 6950 Ringkøbing
Se på kort
De 5 baderegler 159.16772798396
Følg de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med opmærksomhed. Derfor har TrygFonden sammen med Dansk Svømmeunion udviklet 5 enkle baderåd, der indeholder de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du færdes på stranden. De 5 råd samler og forenkler de mange baderåd, vi har hørt gennem tiden og skaber opmærksomhed omkring de vigtigste forudsætninger for, at du kan nyde livet på stranden uden at sætte det på spil. 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alene i vandet 3. Læs vinden og vandet 4. Lær stranden at kende 5. Slip ikke børnene af syne
Læs mere
Adresse: Badevej 27, 6950 Ringkøbing
Se på kort
Knuthenborg Safaripark 161.27969707972
Knuthenborg Safaripark er en spændende anderledes måde at gå i zoo på. Her køre man rundt i de forskellige områder, der opdelt i de kontinenter, hvor dyrene oprindelig stammer fra. Derfor er det muligt at besøge Sydamerika, Australien, Afrika, Europa, Asien og Nordamerika og alt sammen på en dag. Ulven er efter 200 år kommet tilbage til Danmark og i Knuthenborg Safaripark er det muligt at se og opleve en Ulverflok.
Læs mere
Adresse: Knuthenborg Allé 1, 4930 Maribo
Se på kort
Museumscenter Hanstholm 162.67158588558
Nordeuropas største befæstningsanlæg ligger ved Hanstholm. Det unikke frilandsmuseum omkring museumsbunkeren og bunkermuseet dækker ca. 100.000 m2 og udgør den vestlige halvdel af det tyske 38 cm-batteri. Under krigen var museumsområdet et bart og barskt klitlandskab. I området kan man se en del af de forskellige bunkere, som er frilagt i denne del af batteriet. Husk lommelygten! Prøv også et virtuelt orienteringsløb på Museumscenter Hanstholms udendørs område. Udover at få lidt frisk luft, så bliver man også udfordret på sin viden.
Læs mere
Adresse: Molevej 29, 7730 Hanstholm
Se på kort
Møns Klint 180.21350750381
Møns Klint er en af Danmarks mest storslåede naturoplevelse. Over en strækning på ca. 6 Km. rejser den 128 m høje kridt klint sig op af havet. 496 trin er der ned af trappen, så man kan opleve klinten fra stranden. På toppen af klinten ligger GeoCenter Møns Klint, som er opført lige på kanten af den 128 meter høje kridtklint. På centeret kan man opleve en topmoderne, interaktive udstilling om Møns Klints tilblivelse og Danmarks geologiske fødsel med masser af aktiviteter i den spektakulære natur.Man kan opleve en spændende rejse, hvor Den Første Dinosaur tager dig med på dinosaurudgravning i Grønland. Man følger palæontologernes spændende arbejde og ser vejen fra det hårde slid i felten til en flot udstilling, af 210 millioner år gamle fossiler og en genskabelse af dyrene de stammer fra. Eller man kan tage med på en interaktiv tidsrejse 70 millioner år tilbage i tiden og opleve Kridttiden med alle dens forunderlige væsener. Se hvordan kridtet blev dannet og hvordan istiderne senere var med til at forme Klinten. På Geo Centeret er her også en 3D biograf som viser 2 forskellige film.
Læs mere
Adresse: Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Se på kort